_A Preliminary Exploration of the Inner History of Capitalism_ This chapter will examine an important transition in the history of emotions which illuminates how Americans came to embrace capitalistic feelings they once considered sinful. A central shift occurred when they stopped regarding their feelings as moral and cognitive traits and instead came to see them as neurological, non-volitional, physical impulses. When this occurred, once forbidden feelings became far less morally troubling. My history fits with a larger pattern that a number (...) of historians of the emotions have traced. Their respective works have illustrated that during the late nineteenth and early twentieth centuries, a revolution in the descriptions and conceptions of inner life emerged in Europe and America. (shrink)

Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati. I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop agonistisk (...) og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics blev afsluttet. (shrink)

Om virksomhedsetik som politisk diskurs - En kritisk undersøgelse.

Bogen er en kritisk belysning af Heideggers teknologiforståelse. Bogen tager udgangspunkt i hans nyfortolkning af teknologien og forbinder denne undersøgelse med hans kunstværksforståelse og historieopfattelse.

Anvendt etik har i for ringe grad interesseret sig for de procedurale og refleksive aspekter ved det som i artiklen kaldes den forhandlede normdannelse. Diskursetikken således som den udvikles hos Jürgen Habermas kan fungere som teoretisk ramme for en sådan analyse. Artiklen præsenterer en undersøgelse af det svenske Gentekniknævn med henblik på at vise hvorledes den forhandlede normdannelse foregår i dette nævn. Artiklen konkluderer på baggrund heraf at den forhandlede normdannelse peger på et bredere politisk spørgsmål om mulighedsbetingelserne for et (...) deliberativt demokrati. I denne optik er anvendt etik ikke primært et spørgsmål om applicering af normer eller principper, men om studiet af mulighedsbetingelserne og formerne for en kollektiv evaluering af det normative grundlag for konkrete handlinger. (shrink)

Den danske filosof Frithiof Brandts doktorafhandling blev udarbejdet i Paris og færdiggjort i 1921, hvorefter han blev professor i filosofi. Den tager udgangspunkt i den engelske filosof Thomas Hobbes hovedtanke om 'bevægelse' som naturens grundfænomen. Brandt leverer i sin bog en grundig gennemgang af Hobbes' ide. Desuden rummer bogen argumenter for Hobbes' autonomi i forhold til tidligere betydningsfulde tænkere som Galilei og Descartes. Frithiof Brandt (1892-1968) var en dansk filosof og forfatter. Han beskæftigede sig i løbet af sin karriere både (...) med filosofi og psykologi. Han udgav blandt andet bøger om Hobbes og Kirkegaard - filosoffer, der på hver deres måde, havde afgørende indflydelse på hans egen tænkning. (shrink)

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner (...) mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver:?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab. (shrink)

I denne artikel undersøges kroniske patienters beslutninger om forsøgsdeltagelse og betydningen af deltagerinformation. På baggrund af et års feltarbejde på fire danske forskningsklinikker argumenterer jeg for, at de observerede patienter opererer efter andre logikker, når de tager beslutninger om at deltage i kliniske forsøg, end hvad der antages i den gældende forskningsetiske regulering. Feltarbejdet fulgte et klinisk lægemiddelforsøg og inkluderede observationer af forsøgskonsultationer; interviews med investigatorer, projektsygeplejersker, forsøgsdeltagere og virksomhedsrepræsentanter; samt en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt de danske forsøgsdeltagere. Resultaterne indikerer, at (...) for en gruppe af erfarne forsøgsdeltagere handler beslutningerne om forsøgsdeltagelse ikke om forsøget i sig selv, men om at opretholde en nær relation til forskningspersonalet. Disse patienter orienterer sig ikke efter deltagerinformation, men i forhold til tillidsrelationer. De agerer ikke som autonome individer, men oplever, at de er afhængige af sundhedssystemet. De udtrykker altruistiske motiver, men håber samtidig, at forsøgsdeltagelse vil give dem bedre helbredskontrol. For dem er forsøgsdeltagelse blevet en måde at leve med kronisk sygdom. Mulige implikationer af denne situation diskuteres, idet det understreges, at tillidsfulde relationer er en forudsætning både for god behandling og god forskning, men at de tætte relationer samtidig kan bevirke, at patienter bliver mindre kritiske, i forhold til hvilke forsøg de accepterer at deltage i, og at en bevidsthed om forsøgsrelaterede risici fortrænges fra forsøgssituationen.Nøgleord: informeret samtykke, deltagerinformation, deltagermotivation, kliniske forsøg, kronisk sygdom, DanmarkEnglish summary: Informed consent in clinical trials: technicalities, trust and intimate relationshipsThis article explores decisions about clinical trial participation in a group of patients with chronic conditions, focusing especially on motivation for trial participation and trial information. Based on ethnographic research in four Danish hospitals in conjunction with a clinical drug trial, I argue that these patients’ decisions follow logics other than those anticipated in research ethics regulations. I build on observations, interviews with physician-investigators, project nurses, patient-participants and trial sponsors, and a survey of the participants. The results indicate that for a group of experienced trial participants, trial information plays a very limited role because their decisions do not concern the trial per se but the sustainment of a close relationship with the research staff. They do not act as autonomous individuals weighing pros and cons based on the written information they receive. Rather, they feel dependent on the healthcare system and navigate in trust relations. For them, trial participation has become a way of living with chronic disease. I discuss implications of this situation underlining that trustful relationships constitute a precondition for high quality chronic care and research, yet the social dynamics may also lead patients to pay less attention to risks associated with trial participation. (shrink)

_Vi gennemførte i 2016 et omfattende empirisk studie på Aalborg Universitetshospital med henblik på at afdække de forskellige sundhedsprofessioners etiske holdninger. Hensigten var at afdække eventuelle forskelle mellem professionerne samt at få begrebsliggjort de etiske tankemønstre, der er tilstede i den kliniske praksis. Vi fandt i den indledende dataanalyse, at vi med signifikans kunne vise, at plejegruppen i højere grad bruger nærhedsetiske og omsorgsetiske vurderinger, til forskel fra lægegruppen, der er mere pligtetisk funderet__. Undersøgelsen blev sat op ved brug af (...) vignetmetoden, der giver mulighed for at indsamle kvantitative data, der er velegnede til en statistisk analyse, men som samtidig også muliggør en kvalitativ undersøgelse ved en efterfølgende hermeneutisk analyse af udvalgte besvarelser. I denne artikel studerer vi undersøgelsens resultater inden for sygeplejegruppen alene med det formål at uddrage, hvad deres vurderinger kommer an på, og at diskutere, hvordan disse faktorer indbyrdes forholder sig til hinanden og skaber sammenhæng. Med udgangspunkt i dette finder vi frem til, hvordan sygeplejerskernes etiske holdninger som helhed formes af de særlige værdier, som den nærhedsetiske profil understøtter, men som videre også giver et mere fleksibelt og nuanceret billede af sygeplejeetikken._ _Nøgleord:_ sygeplejeetik, vignetmetoden, hermeneutik, patientperspektiv, klinisk praksis _ _ _English title: _Factors that influence nurses' attitude to "good clinical practice" - a qualitative analysis of data from an empirical study at Aalborg University Hospital In 2016, we conducted a comprehensive empirical study at Aalborg University Hospital in order to uncover the ethical attitudes of various health professions. The intention was to uncover any differences between professions as well as to conceptualize the ethical thought patterns present in clinical practice. We found in the preliminary data analysis that we could show with significance that the group of care givers uses relational ethics and care ethics assessments to a greater extent as opposed to the more duty ethics based group of physicians. The study was set up using the vignette method, which allows for the collection of quantitative data suitable for statistical analysis, but which also allows for a qualitative study by a subsequent hermeneutical analysis of selected answers. In this article we study the results of the study within the nursing group solely for the purpose of extracting what their assessments depend on and discussing how these factors relate to each other and create some form of moral coherence. Based on this we find how nurses' ethical attitudes are shaped by the particular values ​​that the relational ethical profile supports, but also how this profile is modified and flexible to the conditions of clinical settings and situations. In the end our interpretation provides us with a more nuanced picture of nursing ethics than a single theoretical perspective or a set of guidelines provide. _Keywords:_ nursing ethics, the vignette method, hermeneutics, patient perspective, clinical practice. (shrink)

Den moralske virkelighed er en filosofisk undersøgelse af moral og etik i videst mulige forstand, der bunder i en frustration over oplevelser med den filosofiske etik. Den filosofiske etik skal vejlede os moralsk i vore handlinger, men det synes som om den hverken kan hjælpe os med det eller redegøre for moralen. Moral er et samfundsmæssigt fænomen, men det gør den filosofiske etik typisk ikke meget ud af. I en situation, hvor etikken er i krise, er det derfor værd at (...) se på, hvad moralsociologien kan berige etikken med. Pointen er ikke, at sociologien skal afløse eller begrunde etikken. Idéen er, at udvikle en filosfisk etik, der er sociologisk informeret. I det perspektiv analyseres Émile Durkheim, Niklas Luhmann og Zygmundt Bauman, ligesom det afslutningsvist skitseres, hvordan en sociologisk informeret etisk refleksion kunne se ud. (shrink)

I 2007 gennemførte forbundskansler Angela Merkel en sundhedsreform der blandt andet indebærer, at tyske borgere ikke frit kan afgøre, om de vil deltage i forebyggende programmer, da et fravalg kan medføre økonomiske konsekvenser. Hermed udvider den tyske stat sin ret til at gribe ind i borgernes liv, når det handler om sekundær forebyggelse, fx i form af screening for kræftsygdomme. Dette kan være problematisk da den bedst tilgængelige evidens viser at tre igangværende kræftscreeningsprogrammer ikke kun har gavnlige virkninger, men også (...) betydelige skadelige virkninger. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvilke holdninger eksperter, politikere og sundhedsmyndigheder i Danmark har til tvang og/eller belønning i forbindelse med screening for kræftsygdomme, og om de ville støtte eller fraråde en tysk model i det danske sundhedsvæsen.Der blev foretaget enkeltinterviews med strategisk udvalgte eksperter. Interviewene blev transskriberet og analyseret med en fænomenologisk analysemetode, og derefter analyseret og diskuteret i forhold til utilitaristisk og deontologisk etik, samt evidensen vedrørende de tre eksisterende kræftscreeningsprogrammer i Danmark.Alle informanterne var kritiske over for det tyske forslag. Til gengæld blev forholdet mellem de gavnlige og skadelige virkninger af kræftscreening vurderet meget forskelligt. Manglen på enighed, uklare udtalelser og ikke-stringent terminologi bestyrkede vor konklusion; at det danske sundhedsvæsen for det første ikke bør følge den tyske kurs og, for det andet, at man bør være kritisk over for implementering af screeningsprogrammer for kræftsygdomme. Hvis forebyggende initiativer kan være mere til skade end gavn, bør de altid overvejes nøje i lyset af sundhedsvæsnets oprindelige intention om at hjælpe og beskytte det enkelte menneske. (shrink)