I sin udmærkede kommentar til vores artikel «En etisk diskussion af screening for kræftsygdomme» beskriver Geir Hoff den udtalte mangel på evidens vedrørende nytteværdien af screeningsprogrammer for kræftsygdomme baseret på randomiserede studier. Ydermere fremhæver Geir Hoff misforholdet mellem den manglende evidens ved screening og de strenge krav, der er til evidensen i den farmaceutiske industri. Dette er en velkommen kritik, pga. en udtalt ukritisk og uvidenskabelig tilgang til anvendelse af screening for denne eller hin sygdom eller risikofaktor.

I 2007 gennemførte forbundskansler Angela Merkel en sundhedsreform der blandt andet indebærer, at tyske borgere ikke frit kan afgøre, om de vil deltage i forebyggende programmer, da et fravalg kan medføre økonomiske konsekvenser. Hermed udvider den tyske stat sin ret til at gribe ind i borgernes liv, når det handler om sekundær forebyggelse, fx i form af screening for kræftsygdomme. Dette kan være problematisk da den bedst tilgængelige evidens viser at tre igangværende kræftscreeningsprogrammer ikke kun har gavnlige virkninger, men også (...) betydelige skadelige virkninger. Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvilke holdninger eksperter, politikere og sundhedsmyndigheder i Danmark har til tvang og/eller belønning i forbindelse med screening for kræftsygdomme, og om de ville støtte eller fraråde en tysk model i det danske sundhedsvæsen.Der blev foretaget enkeltinterviews med strategisk udvalgte eksperter. Interviewene blev transskriberet og analyseret med en fænomenologisk analysemetode, og derefter analyseret og diskuteret i forhold til utilitaristisk og deontologisk etik, samt evidensen vedrørende de tre eksisterende kræftscreeningsprogrammer i Danmark.Alle informanterne var kritiske over for det tyske forslag. Til gengæld blev forholdet mellem de gavnlige og skadelige virkninger af kræftscreening vurderet meget forskelligt. Manglen på enighed, uklare udtalelser og ikke-stringent terminologi bestyrkede vor konklusion; at det danske sundhedsvæsen for det første ikke bør følge den tyske kurs og, for det andet, at man bør være kritisk over for implementering af screeningsprogrammer for kræftsygdomme. Hvis forebyggende initiativer kan være mere til skade end gavn, bør de altid overvejes nøje i lyset af sundhedsvæsnets oprindelige intention om at hjælpe og beskytte det enkelte menneske. (shrink)

The question of how to become and remain an effective leader has been discussed for decades, and the answers that have been proposed have led to numerous theories and taxonomies of leadership behavior. By taking a critical approach to a contemporary integrative model of leadership behavior, this theoretical research proposes an alternative approach that can supplement both the integrative model and current leader–member exchange theory. Our approach is sensitive to both objective and subjective aspects of leadership behavior. We argue that (...) perceptions of leadership behavior are influenced by interpersonal relations and contextual variables in an organization. We further argue that multilevel aspects must be investigated to understand leadership behavior and that the perceptions thereof shape and are shaped by relations and contextual variables. A distinct methodological approach based on mixed methods is then proposed to better understand what influences perceptions of leadership behavior. The article discusses the conceptual, epistemological, and methodological consequences of studying leadership behavior and perceptions of such behavior. (shrink)

Hans-Jørgen Schanz (1948-2022) har i mere end 50 år været en af de mest tænksomme og væsentlige danske intellektuelle, og han var samtidig som professor den bærende og ikke mindst samlende kraft på Idéhistorie ved Aarhus Universitet. Forskningsmæssigt spændte han meget vidt over områder som metafysik, modernitet, politisk filosofi, kunstfilosofi, religionsfilosofi og teologi. Han har begået omkring 40 bøger og et utal af artikler, og han havde en uforlignelig beundringsværdig evne til at tænke selv og insisterede gennem hele sit årelange (...) virke på, at tænkningen skulle være båret af ånd. Han var derudover en meget skattet foredragsholder på højskoler, sognegårde, Folkeuni-versitetet, teologiske konventer og efter- og videreuddannelsesregi. (shrink)