Anvendt etik har i for ringe grad interesseret sig for de procedurale og refleksive aspekter ved det som i artiklen kaldes den forhandlede normdannelse. Diskursetikken således som den udvikles hos Jürgen Habermas kan fungere som teoretisk ramme for en sådan analyse. Artiklen præsenterer en undersøgelse af det svenske Gentekniknævn med henblik på at vise hvorledes den forhandlede normdannelse foregår i dette nævn. Artiklen konkluderer på baggrund heraf at den forhandlede normdannelse peger på et bredere politisk spørgsmål om mulighedsbetingelserne for (...) et deliberativt demokrati. I denne optik er anvendt etik ikke primært et spørgsmål om applicering af normer eller principper, men om studiet af mulighedsbetingelserne og formerne for en kollektiv evaluering af det normative grundlag for konkrete handlinger. (shrink)

Diogenes of Sinope, bilinen adıyla Diogenes ya da Sinoplu Diyojen’e yönelik yapılan bu çalışmada amacım, Dioegenes’in yaşamının, felsefi duruşunun ve benimsediği etik kuralların kapsamlı ve belgelenmiş bir şekilde sunulmasıdır. Diogenes’in hayatını ve öğretilerini güvenilir bir şekilde aktarmak aşırı derecede zordur, çünkü diğer antik filozoflardan ayrı olarak, onun yaşamına ilişkin güvenilir kaynaklar bulmak oldukça sınırlıdır. Ayrıca, fıçının içinde yaşayan bir Kinikli’ye yönelik ortaya konulmuş birçok kurmaca anekdot ile uğraşılması gerekmektedir. Güvenilir bilginin azlığı ve belgesiz atıfların yarattığı zorluklara rağmen, yine de (...) birçok kişinin hayalinde hayatta kalmayı başaran ünlü filozofun portresini ölümünden yirmi üç yüzyıl sonra yeniden inşa etmek mümkün gözükmektedir. Bu bağlamda, Diogenes’in yaşam tarzı ve felsefesine yönelik bilgiler verilecek, ardından temsil ettiği akım olan kinizmin temel öğretileri çeşitli kaynaklardan gösterilerek aktarılacaktır. Son olarak da, Diogenes’in Sinop kültürünün ve kültürel mirasımızın bir parçası olarak kabul edilmesinin mümkün olup olmadığı tartışılacaktır. (shrink)

Dette kapitel fokuserer på ’etik og patientinddragelse’, men søger med afsæt i devisen ‘sapere aude’ også at skabe interesse for filosofi og etik blandt sygeplejestuderende. Kapitlet er en opfordring til sygeplejestuderende om at betjene sig af egen forstand og finde mod til at filosofere over problematikker i forbindelse med patientinddragelse frem for at falde tilbage i umyndighedens bekvemmelighed og vente på at andre træder til. Kapitlet starter med at se nærmere på, hvordan patientinddragelse italesættes i vor tid efterfulgt (...) af en kort eksposition af to af oplysningstidens vigtigste libera- le filosoffer, herunder pligtetikeren Immanuel Kant og nytteetikeren John Stuart Mill, hvis syn på henholdsvis autonomi og frihed influerer debatten om patientinddragelse. Efterfølgende præsenteres og diskuteres to eksempler, hvor patientinddragelse og etik er i rampelyset. Mere specifikt rettes fokus på 1) etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient og 2) etik, patientinddragelse og unge mennesker. Eksemplerne er udvalgte med henblik på at belyse, hvad der kan komme på spil i sundhedsfaglige situationer udspændt mellem individuel frihed, herunder også ideen om autonomi; sygehusvæsenet, inklusive personale, som autoritær vi- dens-institution/aktør og det etiske, herunder ideen om ’det gode’ eller efterstræbelsesværdige. Afslutningsvis argumenteres der for, at sundhedsarbejdere med blik for etik og patientinddragelse kan udgøre en positiv kraft for den inddragede patient, men at det kræver, at denne vover at være vis. Afsnit: Resume Patientinddragelse i vor tid Autonomi, frihed og patientinddragelse Etik, patientinddragelse og den psykiatriske patient Etik, patientinddragelse og den unge Afslutning . (shrink)

Knjiga je poglobljena analiza mutacije etike, do katere je prišlo z zamenjavo aristotelovske etike prave mere z moderno, kantovsko etiko zakona. Avtorica izpostavi kot osrednji problem obeh etik soočanje s čezmernostjo, da je namreč za etiko prave mere, ki se ravna po načelu ugodja, čezmernost obsojena kot zlo in izločena iz etike, narobe pa etika zakona ne priznava nobene mere, ker sam zakon prelomi z načelom ugodja. Vendar avtorica zamenjave etik ne obravnava zgolj v zgodovinski perspektivi, pač pa (...) raziskuje tudi potenciale obeh etik v globaliziranem svetu. Avtorica pri tem pokaže, da se glede tega vprašanja filozofija in psihoanaliza razhajata. Za filozofijo je atribut neskončnega pripisan volji. Zlom koncepta avtonomne volje zato etiko danes obsoja na bioetiko, to je, na obrambo gole somatičnosti. Narobe pa psihoanaliza, ki umešča neskončno v samo telo, namreč v užitek, nakazuje možnost nove etične paradigme, ki zagovarja nezastarljive pravice užitka, ne da bi podlegla pastem newageovske ideologije. (shrink)

Med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori og med eksempler inden for videnskab, kunst, økonomi m.m. argumenterer forfatteren for at der i dag ikke findes et etisk regelsæt som kan fortælle os hvad vi skal gøre og ikke gøre.

Den här boken är en övningsbok i logik och en kort introduktion till normativ etik. Den innehåller nio kapitel. Det första kapitlet är en allmän inledning till normativ etik. Det innehåller information om vad normativ etik är och hur den normativa etiken förhåller sig till metaetik, praktisk (eller tillämpad) etik och deskriptiv moralfilosofi. Kapitel 2 handlar om dygdetik. Kapitel 3 handlar om naturlagsetik. Kapitel 4 handlar om kontraktualism (kontraktsetik) och rättighetsetik. Kapitel 5 handlar om kantianism, (...) sinnelagsetik och pliktetik. Kapitel 6 handlar om konsekvensetik. Kapitel 7 handlar om prima-facie-etik, omsorgsetik och situationsetik. Kapitel 8 handlar om fenomenologisk etik och existentialistisk etik. Kapitel 9 innehåller kort information om diverse andra normativa teorier och blandade övningar. Den här boken innehåller en stor mängd argument. Genom att studera dessa kan läsaren öva upp sin förmåga att analysera och värdera olika filosofiska härledningar, samt att tänka och resonera logiskt. Boken kan användas i undervisning i filosofi och logik på en grundläggande nivå eller för självstudier. Läsningen kompletteras lämpligen med en eller flera introduktionsböcker till logik, som behandlar olika fundamentala logiska fakta och metoder. OBS: De flesta argument i denna bok har tidigare publicerats i boken Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi och många lösningar har tidigare publicerats i boken Facit till Några Argument i ”Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi”, även om den också innehåller många argument som är nya. -/- Produkt information Publicerad: April 15, 2021 Språk: Svenska Format: Paperback Antal sidor: 418 sidor. (shrink)

Hur bör vi bete oss mot livsformer som är väldigt annorlunda än vi? Spelar det någon roll att de är annorlunda? Spelar det någon roll hur annorlunda? Etiken sysslar med många olika frågor som alla har att göra med hur vi bör hantera det faktum att det vi gör (eller inte gör) påverkar andra än oss själv. En fråga för etiken gäller vad som gör en handling rätt. Är det till exempel effekterna av handlingen, avsikten med handlingen, eller ligger det (...) i själva handlingen som sådan? En annan fråga för etiken är vad som har värde och ytterligare en är vilka olika slags värden det finns. Den fråga vi framför allt skall ägna oss åt här har att göra med vem man behöver ta etisk hänsyn till när man handlar eller fattar beslut, och varför. Man brukar fråga: ”Vad krävs för att vara ett moraliskt objekt” eller ”vad krävs för att ha moralisk status”? Det är två olika sätt att ställa samma fråga. I vårt fall skall vi försöka ta reda på om extrema livsformer kan ha moralisk status, det vill säga om vi måste ta hänsyn till dem när vi handlar eller fattar beslut som påverkar dem. (shrink)

Wittgenstein Tractatus'ta anlamlı bir tümcenin işlevinin bir şey durumunu öne sürmek olduğunu belirtir ve böyle yapmayan bütün tümceleri anlam alanının dışına bırakır. Buna karşılık anlam alanının dışında kalan tümceler işlevsiz değildirler; onlar bir şeyleri gösterebilirler. Bu söylemek/göstermek ayrımı Tractatus için temel önemde olsa da ayrımın göstermek ile ilgili kısmını Wittgenstein yeterince açıklamaz. Bu yazıda bu kavramın özellikle de etik ve estetik söz konusu olduğunda bir bakış açısını göstermek olarak anlaşılabileceğini öne süreceğim. Algı çalışmalarında yaygın bir kavram olan bakış açısı, (...) dilbilim alanına özellikle metafor konusundaki çalışmalarla taşınmıştır. Bir metaforun belirli bir bakış açısı etkisi yaptığı sıklıkla söylenir. Wittgenstein'ın "göstermek" derken anlatmak istediği bir bakış açısı kazandırmak olarak yorumlanabilir. -/- In Tractatus, Wittgenstein states that the function of a meaningful sentence is to assert a state of affairs and excludes all sentences that do not do so from the realm of meaning. Sentences outside the realm of meaning, however, are not useless; they can show something. Although this saying/showing distinction is of fundamental importance for Tractatus, Wittgenstein does not clearly explain the part of the distinction related to showing. In this paper I will argue that this notion can be understood, especially in the case of ethics and aesthetics, as showing an aspect. Aspect, which is a widely used notion in perception studies, has been carried to the field of linguistics, especially with studies on metaphor. It is often said that a metaphor makes an aspectual effect. What Wittgenstein meant by "showing" can be interpreted as making someone recognise an aspect. (shrink)

This chapter consists of two main sections; the first comprises the epistemological analysis regarding the source of knowledge used in clinics, knowledge representation and management, inference capacity and decision-making, and the second section discusses the ethical problems caused by the epistemological differences between CDSS-integrated clinics, and conventional clinics, and normative concepts such as moral responsibility, attribution of responsibility and distribution of responsibility are briefly examined. It has been argued that to understand and evaluate the ethical problems that arise in CDSS-integrated (...) clinics, it is necessary to understand and clearly reveal the epistemological features and differences between the two types of clinical services. (shrink)