Knud Ejler Løgstrup’s _The Ethical Demand_ is the most original influential Danish contribution to moral philosophy in this century. This is the first time that the complete text has been available in English translation. Originally published in 1956, it has again become the subject of widespread interest in Europe, now read in the context of the whole of Løgstrup’s work. _The Ethical Demand_ marks a break not only with utilitarianism and with Kantianism but also with Kierkegaard’s Christian existentialism and with (...) all forms of subjectivism. Yet Løgstrup’s project is not destructive. Rather, it is a presentation of an alternative understanding of interpersonal life. The ethical demand presupposes that all interaction between human beings involves a basic trust. Its content cannot be derived from any rule. For Løgstrup, there is not Christian morality and secular morality. There is only human morality. _The Ethical Demand _is of the highest relevance to contemporary debate, especially around those issues raised by Levinas. It will exert a steadily increasing influence both in theology and philosophy. (shrink)

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink. “Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt. Det beror på mange forskellige faktorer, (...) på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.” "Klassiker. Hvis man tror, at Løgstrups etiske fordring er et pladderhumanistisk budskab om næstekærlighed og at »tage vare på hinanden«, så er genudgivelsen en passende lejlighed til at få den læst. (...) Løgstrups fænomenologiske analyser af forholdet mellem mennesker og af vore selvbedrageriske bortforklaringer af vore egne reaktioner på andre er stadig dugfriske, som var de skrevet i går." Niels Højlund, Weekendavisen. (shrink)

K.E. Løgstrups disputats fra 1942 – nu i revideret udgave med Løgstrups senere tilføjelser og rettelser. Redaktion og efterskrift ved Kees van Kooten Niekerk. Den transcendentalfilosofiske Problemstillings Forstaaelse af Livet i sig selv som formløst og skikkelsesløst deler Teologien ikke. Den jødisk-kristne Livsforstaaelse er den modsatte: at Livet er noget bestemt, før og uanset den Skikkelse det vinder i Kulturen. Menneskelivet er ikke først og ikke udelukkende Kultur-Liv. I Israels Tro og i Jesu Forkyndelse er Livet i sig selv, uanset (...) hvilke Skikkelser Mennesket giver det i sin Kultur, noget bestemt, fordi det er skabt Liv.” "For Løgstrup-fortolkere er det spændende at følge Løgstrups udvikling, hvor de senere tanker om den etiske fordring som et humant begreb og de suveræne livsytringer tager sin begyndelse i disputatsen." **** Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten "Løgstrup starter sin videnskabelige karriere med at rydde grunden for det livtag med den sekulariserede, gudløse tilværelsesforståelse, der siden blev hans opgave tilværelsen igennem. Der er en enestående konsekvens i Løgstrups liv og tænkning fra først til sidst, en teologisk konsekvens. Det er det, der er det store ved ham." Niels Højlund, Weekendavisen. (shrink)

Dieser Artikel ist die Übersetzung des zuerst in 1950 veröffentlichten Schlüsseltextes “Humanisme og kristendom” des dänischen Philosophen und Theologen Knud E. Løgstrup (1905–1981). In diesem Text legt Løgstrup seine Konzeption der Debatte zwischen Humanismus und Christentum dar. Er argumentiert dafür, dass die beiden Positionen nicht als einander entgegengesetzt zu betrachten sind, da beide die Interdependenz und Verletzlichkeit des Menschseins als Grundlage für eine “stumme” Forderung nach Umsorge erkennen – auch wenn der Humanismus in dieser Forderung lediglich die Leistung sozialer Normen (...) sehen und das Christentum sie mit Lehren der Kirche verwechseln kann. So betrachtet, greift der Text als erster Entwurf jenen Ideen vor, die Løgstrup in seinem späteren Hauptwerk Den etiske fordring (1956) entwickeln sollte. (shrink)

Dieser Artikel ist die Übersetzung des zuerst in 1950 veröffentlichten Schlüsseltextes “Humanisme og kristendom” des dänischen Philosophen und Theologen Knud E. Løgstrup (1905–1981). In diesem Text legt Løgstrup seine Konzeption der Debatte zwischen Humanismus und Christentum dar. Er argumentiert dafür, dass die beiden Positionen nicht als einander entgegengesetzt zu betrachten sind, da beide die Interdependenz und Verletzlichkeit des Menschseins als Grundlage für eine “stumme” Forderung nach Umsorge erkennen – auch wenn der Humanismus in dieser Forderung lediglich die Leistung sozialer Normen (...) sehen und das Christentum sie mit Lehren der Kirche verwechseln kann. So betrachtet, greift der Text als erster Entwurf jenen Ideen vor, die Løgstrup in seinem späteren Hauptwerk Den etiske fordring (1956) entwickeln sollte. (shrink)

K.E. Løgstrups monografi om Immanuel Kants erkendelsesteoretiske hovedværk 'Kritik af den rene fornuft'. Med efterskrift af Peter Aaboe Sørensen. "De metafysiske spørgsmål bliver stående; de er givet med vor fornufts naturanlæg. Måske mere end nogen anden videnskab er metafysikken lagt i os, og dens spørgsmål er alt andet end tilfældige. Man kan lige så lidt vente, at menneskets ånd helt ville opgive metafysiske undersøgelser, som man kan vente, at vi ville indstille at trække vejret for at undgå at indånde uren (...) luft. Om bogens efterskrift m.m.: "... han [Peter Aaboe Sørensen] gør det glimrende. Vi får for eksempel at vide, at bogens hovedafsnit udkom første gang så tidligt som i 1952, i en periode, hvor de teologiske professorer i Århus bestræbte sig på at skrive små filosofi-historiske monografier til deres studerende. Aaboe gør også meget relevant rede for den biografiske baggrund for Løgstrups engagement i Kant: Som studerende havde han selv haft enorme vanskeligheder med at forstå den tyske gigant. Først i det tredje studieår lykkedes det ham ved ren stædighed og vilje at få fat. Nu ville han forstå det. Dette resultat af veloverstået kamp kom senere tiders studerende og nutidens læsere til gode i den klare og myndige præsentation af Kants tanker, som er temmelig vanskelige at gå til uden mellemled." Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad. (shrink)

”Men hvordan kan erkendelse komme til at spille en rolle i den æstetiske dom, der fældes på en følelse af lyst eIler ulyst, det er spørgsmålet. Kants svar er – og med det er vi ved det centrale i hans opfattelse – at følelsen af lyst, der ligger til grund for den æstetiske dom, er en følelse af det fri samspil, som erkendelseskræfterne – indbildningskraft og forstand – hensættes i af anskuelsen af den genstand der anses for skøn, og at (...) det akkurat er følelsen af det fri spil, der gør den anskuede genstand skøn. Erkendelsen og følelsen er i den æstetiske dom i den tættest tænkelige forbindelse med hinanden: Følelsen er erkendelsens sindstilstand.” Uddrag. (shrink)

"Mennesket behøver ikke at reflektere på sin egen selvstændiggørelse, det behøver ikke at reflektere på den opgave at blive sig selv, det har bare at realisere sig i den suveræne livsytring, så sørger livsytringen – ikke refleksionen – for at mennesket er sig selv. Kierkegaard tager fejl, når han mener, at kun med en religiøs refleksion kan mennesket løse opgaven at blive et selv, som om vi ikke var udstyret med suveræne livsytringer, der løser opgaven for os." Uddrag fra bogen (...) 'Opgør med Kierkegaard' er Løgstrups hovedværk om Søren Kierkegaard. Den flankeres i Løgstrup Biblioteket af den mindre udgivelse 'Kierkegaards og Heideggers eksistensanalyse og dens forhold til forkyndelsen'. "Det vidunderlige ved den danske teolog K. E. Løgstrups bog ' Opgør med Kierkegaard' fra 1968, som nu bliver genudgivet, er, at han tager Kierkegaard alvorligt. [...] han ser, at der er behov for et opgør med den tænker, som han selv fra sin ungdom har været stærkt påvirket af. Det opgør gennemfører han overbevisende og klart." ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Rune Lykkeberg, Politiken "Der er drama for alle pengene og infight med Kant og Heidegger i K.E. Løgstrups 'Opgør med Kierkegaard', der har næstekærligheden og den etiske fordring i centrum" Information, Peter Tudvad. (shrink)

Sprogfilosofiske overvejelser, der ikke bygger på sprogvidenskab.