Abstract

Artiklen præsenterer i første del det pædagogiske stof fra Platons Staten og Lovene, som Rousseau har læst og fundet inspiration i. Der plæderes for, at Rousseau optager og transponerer såvel principper som konkrete overvejelser uanset den forskelige historiske kontekst og de dermed sammenhængende forskellige udformninger og mål for opdragelsen. I anden del diskuteres Rousseaus ’platonisme’ i mere overordnet filosofisk sammenhæng, og der argumenteres for, at Rousseaus utraditionelle, pædagogisk-filosofiske Platon-læsning dels kan ses at fremdrage underbelyste centrale tematikker i Platons filosofi, dels understreger deres stadige aktualitet