Abstract

Filosofi med børn har siden 80’erne været kendt i Danmark som en stærkt dialogisk undervisningsform med fokus på elevernes evne til at reflektere sammen og argumentere selvstændigt. Feltets idealer kan dog være vanskelige at leve op til i praksis. Denne caseanalyse undersøger en rapport, hvor de dialogiske idealer for Filosofi med børn beskrives sammen med praksiseksempler, og analysen viser, at den faktiske undervisning ikke lever op til idealerne. Casen illustrerer dermed nogle af udfordringerne ved at bryde med en klassisk lærercentreret undervisningsform, samt nødvendigheden af didaktiske værktøjer og strategier for at lykkes med den dialogiske tilgang i Filosofi med børn.