Den här boken är en övningsbok i logik och en kort introduktion till politisk filosofi och rättsfilosofi. Tonvikten ligger på den politiska filosofin. Boken innehåller tio kapitel. Det första kapitlet är en allmän inledning till politisk filosofi och rättsfilosofi. Kapitel 2 handlar om konservatism. Kapitel 3 handlar om liberalism. Kapitel 4 handlar om socialism. Kapitel 5 handlar om anarkism. Kapitel 6 handlar om kommunism. Kapitel 7 handlar om ekologism. Kapitel 8 innehåller blandade övningar i politisk (...) filosofi och rättsfilosofi. De flesta argument i detta kapitel kan analyseras med hjälp av satslogik. Kapitel 9 innehåller blandade övningar i politisk filosofi och rättsfilosofi. För att analysera argumenten i detta kapitel krävs i regel predikatlogik. Även Kapitel 10 innehåller blandade övningar i politisk filosofi och rättsfilosofi. För att analysera argumenten i detta kapitel krävs i regel modallogik eller deontisk logik. Den här boken innehåller en stor mängd argument. Genom att studera dessa kan läsaren öva upp sin förmåga att analysera och värdera olika filosofiska härledningar, samt att tänka och resonera logiskt. Boken kan användas i undervisning i filosofi och logik på en grundläggande nivå eller för självstudier. Läsningen kompletteras lämpligen med en eller flera introduktionsböcker till logik, som behandlar olika fundamentala logiska fakta och metoder. OBS: De flesta argument i denna bok har tidigare publicerats i boken Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi och många lösningar har tidigare publicerats i boken Facit till Några Argument i ”Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi”, även om den också innehåller ett antal argument som är nya. -/- Produkt information Publicerad: April 15, 2021 Språk: Svenska Format: Paperback Antal sidor: 216 sidor. (shrink)

John Rawls' bog En teori om retfærdighed er blandt de absolut vigtigste værker i det 20. århundredes politiske filosofi. Det udkom første gang i 1971 og markerede et brud med en udbredt skepsis over for normative politiske teorier, det vil sige teorier, om hvorledes samfundet bør være indrettet. Med en sofistikeret version af klassisk kontraktteori argumenterer Rawls for en socialliberal vision om retfærdighed, hvor enhver sikres en frihed, der er forenelig med alles tilsvarende frihed, hvor de økonomisk dårligst stillede (...) skal stilles bedst muligt. I nærværende antologi diskuterer en række forskere vigtige temaer i såvel det nævnte hovedværk, som hans øvrige forfatterskab. Bidragene introducerer derved ikke blot til Rawls' politiske filosofi, men også til diskussioner, der står helt centralt i nyere politisk teori såsom vores forhold til fremtidige generationer, civil ulydighed og global retfærdighed. (shrink)

Præsentation af Johannes Hohlenberg -- Udvalgte artikler af Johannes Hohlenberg i J.A.I.-Bladet 1935-1936 -- Johannes Hohlenberg i perspektiv.

Logiska Övningar är en övningsbok i logik och en introduktionsbok i praktisk filosofi. Den är indelad i sju kapitel. Varje kapitel, förutom det första, behandlar en eller flera klassiska grenar av den praktiska filosofin. Det första kapitlet är en allmän inledning till boken och till filosofi som ämne. Övriga kapitel behandlar följande områden. Metaetik (kapitel 2). Finns det objektiva normer och värderingar? Hur vet vi vad som är rätt eller fel, gott eller ont? Normativ etik (kapitel 3). Hur (...) bör vi leva våra liv och vad bör vi sträva efter? Tillämpad etik (kapitel 4). Hur kan vi tillämpa våra normativa teorier på praktiska problem? Politisk filosofi & Rättsfilosofi (kapitel 5). Hur ser det goda samhället ut? Hur bör våra lagar vara utformade? Estetik (kapitel 6). Vad är konst? Vad innebär det att påstå att någonting är vackert? Religionsfilosofi (kapitel 7). Vad är en religion? Finns det en övernaturlig verklighet? Logiska Övningar innehåller mer än 5000 tankekedjor eller argument. Genom att studera dessa kan läsaren öva upp sin förmåga att analysera och värdera olika filosofiska härledningar, samt att tänka och resonera logiskt. Boken kan användas i undervisning i filosofi och logik på en grundläggande nivå eller för självstudier. Läsningen kompletteras lämpligen med en eller flera introduktionsböcker till logik, som behandlar olika fundamentala logiska fakta och metoder. -/- Produkt information Publicerad: November 24, 2020 Språk: Svenska Format: Paperback Antal sidor: 826 sidor. (shrink)

I november 2020 stod statsminister Mette Frederiksen på en gård i Jylland og kneb en tåre foran den forsamlede presse. Hun havde netop besøgt to generationer af minkfarmere, far og søn, hvis levebrød hun selv lige havde besluttet at slå ned. Var det kynisme eller reelle følelser, der var på spil? Tog statsministeren personligt ansvar for sin egen, svære beslutning, eller var hun en hykler? I denne videnskabeligt funderede debatbog sætter Silas F. Harrebye vores allesammens hykleri under lup. Han skelner (...) mellem forskellige former for hykleri og undersøger, hvad det gør ved demokratiet, at vi ofte er mere optagede af at anklage end at forstå hinanden. Bogen viser, hvorfor vi har brug for flere nuancer i debatten, hvis der skal være plads til politiske visioner og personlig udvikling. Bogen indeholder dybdegående interviews med 8 kendte politikere og meningsdannere som selv har været igennem deciderede shitstorms og anklager om hykleri: Lars Løkke Rasmussen, Pelle Dragsted, Carolina Magdalene Maier, Morten Messerschmidt, Tim Whyte, Rasmus Willig, Anders Gadegaard og Lea Korsgaard. De bliver alle udfordret til at reflektere over både eget og andres hykleri. Derudover præsenterer bogen resultaterne fra en omfattende befolkningsundersøgelse lavet i forbindelse med bogen. Ved hjælp af overraskende teoretiske vinkler og fortolkninger formulerer Silas F. Harrebye et forsvar for hykleriet, som han mener er uundgåeligt og ligefrem kan være politisk produktivt. Som han skriver:?hellere hyklerisk idealist end konsekvent kyniker.? Bogen er skrevet til borgere og fagfolk, der interesserer sig for demokrati, politik og samfund. Den rummer en masse inspiration til at reflektere over de svære valg i livet og blive det, forfatteren kalder?den gode hykler?. Bogen kan oplagt bruges som supplerende litteratur på universiteter og højskoler inden for fx samfundsfag, filosofi og medievidenskab. (shrink)

Facit till några Argument i "Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi" innehåller, som titeln skvallrar om, ett facit till några övningar i boken Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi. Flera olika bevismetoder illustreras: sanningstabeller, naturlig deduktion och semantiska tablåer. Boken innehåller mer än 50 sanningstabeller, mer än 70 naturliga deduktioner och ca 100 semantiska tablåer. Den innehåller fullständiga lösningar till ca 240 argument och en stor mängd skisser till lösningar. I vissa fall indikerar svaret bara om (...) argumentet är giltigt eller ogiltigt. I vissa fall ingår bara en symbolisering av en viss paragraf. Det är upp till läsaren att själv försöka bedöma om dessa argument är bra eller inte. Boken innehåller exempel på satslogiska, predikatlogiska, modallogiska och deontiska härledningar. Alla argument från Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi som analyseras eller värderas i denna bok förekommer också i detta facit i sin helhet. Det är därför möjligt att ha utbyte av denna bok även om läsaren inte har tillgång till Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi. Men eftersom Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi innehåller många argument som inte tas upp i detta facit är det lämpligt att först arbeta med övningarna i Logiska Övningar: En Introduktion till Praktisk Filosofi och därefter jämföra de egna analyserna med lösningarna i detta facit. -/- Produkt information Publicerad: Januari 18, 2021 Språk: Svenska Format: Paperback Antal sidor: 580 sidor. (shrink)

Dag Svanæs is involved in the Norwegian public debate on how to handle the Corona pandemic. During the last year, he has written articles, participated in many debates and given lectures on the pandemic. He is the initiator of the website Coronakritikk.no, where they document the debate and present scientific knowledge about the pandemic. Svanæs is a professor at the Department of Computer Technology and Informatics at NTNU and studies the interaction between humans and technology. Svanæs received his Ph.D. in (...) Human-Computer Interaction from NTNU. His research over the last 15 years has been in the fields of HCI and Interaction Design. He has built up a full-scale usability laboratory that allows for simulation of use scenarios with multiple users and multiple devices in realistic settings – primarily for the medical domain. This allows for evaluations and empirical studies of embodied interaction. The basic theory that most inspires his work is the phenomenology of Maurice Merleau-Ponty and Martin Heidegger. This was also the topic of his 2000 PhD. This shows Svanæs’ interest in technology, philosophy, health and the ability to have knowledge to predict what could happen in the future. (shrink)

Hans-Jørgen Schanz (1948-2022) har i mere end 50 år været en af de mest tænksomme og væsentlige danske intellektuelle, og han var samtidig som professor den bærende og ikke mindst samlende kraft på Idéhistorie ved Aarhus Universitet. Forskningsmæssigt spændte han meget vidt over områder som metafysik, modernitet, politisk filosofi, kunstfilosofi, religionsfilosofi og teologi. Han har begået omkring 40 bøger og et utal af artikler, og han havde en uforlignelig beundringsværdig evne til at tænke selv og insisterede gennem hele (...) sit årelange virke på, at tænkningen skulle være båret af ånd. Han var derudover en meget skattet foredragsholder på højskoler, sognegårde, Folkeuni-versitetet, teologiske konventer og efter- og videreuddannelsesregi. (shrink)

Den dominerende oppfatningen i den politiske og moralfilosofiske tenkningen de siste tiår har vært at religion ikke bør spille noen avgjørende politisk rolle i det moderne sekulariserte demokrati. Religion tilhører privatsfæren, og politiske avgjørelser må fattes på et felles grunnlag, uavhengig av livssyn. De mest sentrale tenkerne i vår tids politiske filosofi, John Rawls og Jürgen Habermas, har begge i tidlige arbeider gitt uttrykk for at dette er en oppfatning som vil få en allmenn, global tilslutning, for de (...) ser modernisering og sekularisering som to sider av samme sak. Det er nærmest to uunngåelige fenomen ettersom globalisering og modernisering vil føre til svekkelse av tradisjonelle kulturer og utbredelse av individualisme og demokratiske idealer. Bakgrunnen for dette temanummeret er at en rekke erfaringer fra de siste tiår har ledet til en gjenåpning av spørsmålet om religionens plass i sekulariserte samfunn. (shrink)

Bruno Latour, the French sociologist, anthropologist and long-established superstar in the social sciences is revisited in this pioneering account of his ever-evolving political philosophy. Breaking from the traditional focus on his metaphysics, most recently seen in Harman's book Prince of Networks, the author instead begins with the Hobbesian and even Machiavellian underpinnings of Latour's early period and encountering his shift towards Carl Schmitt and finishing with his final development into the Lippmann / Dewey debate. Harman brings these twists and turns (...) into sharp focus in terms of Latour's personal political thinking. Along with Latour's most important articles on political themes, the book chooses three works as exemplary of the distinct periods in Latour's thinking: The Pasteurization of France, Politics of Nature, and the recently published An Inquiry Into Modes of Existence, as his conception of politics evolves from a global power struggle between individuals, to the fabrication of fragile parliamentary networks, to just one mode of existence among many others. (shrink)

John Rawls’ bog En teori om retfærdighed er blandt de absolut vigtigste værker i det 20. århundredes politiske filosofi. Det udkom første gang i 1971 og markerede et brud med en udbredt skepsis over for normative politiske teorier, det vil sige teorier, om hvorledes samfundet bør være indrettet. Med en sofistikeret version af klassisk kontraktteori argumenterer Rawls for en socialliberal vision om retfærdighed, hvor enhver sikres en frihed, der er forenelig med alles tilsvarende frihed, hvor de økonomisk dårligst stillede (...) skal stilles bedst muligt. I nærværende antologi diskuterer en række forskere vigtige temaer i såvel det nævnte hovedværk, som hans øvrige forfatterskab. Bidragene introducerer derved ikke blot til Rawls’ politiske filosofi, men også til diskussioner, der står helt centralt i nyere politisk teori såsom vores forhold til fremtidige generationer, civil ulydighed og global retfærdighed. (shrink)

Et uventet og uformodet bidrag og introduktion til en filosofisk forståelse af den nye globaliserede verdensorden, der kommer fra et nyt sted i denne vores globaliserede verden: Mexiko. Ny og ukendt i hvert fald i en dansk sammenhæng – hverken vores stats- eller udenrigsminister har garanteret hørt om Enrique Dussel før. -/- Forfatteren forholder sig eksplicit til en europæisk filosofisk tradition, men udbygger en egensindig forståelse af både filosofi og dens anvendelse i enmoderne verdensorden – netop på baggrund af (...) en udkantserfaring i forhold til den fremherskende filosofi, politik og verdensforståelse. Hans idéer har et nyt og tankevækkende anderledes perspektiv i forhold til den kendte vestlige forståelsesramme af virkeligheden. -/- Dussel kan sammenlignes med en lang række tænkere og filosoffer, som han også forholder sig til og er inspireret af – blandt de europæiske især Ricœur og Lévinas – men også den nutidige Naomi Klein. Materien er tungere og kræver mere fordybelse, men den er autentisk og fornyende, også pga. forfatterens baggrund, født i Argentina, hvor hans hus blev bombesprængt i 70'erne i sidste århundrede, da det daværende diktatur mente at måtte bekæmpe anderledes tænkende på denne måde – ligesom andre alternative tænkere (f.eks. en Horatio Cerutti Guldberg), der alle emigrerede til Mexiko. (Tekst fra pressemeddelelse) -/- Filosofi kræver universel gyldighed og en frigørelsesfilosofi må derfor kræve frigørelse for alle mennesker. Frihed er dog meget ulige fordelt, og frigørelsesfilosofi tager følgelig parti for dem, der mest tydeligt er ekskluderede fra samfundsmæssige goder og politiske rettigheder: Den tredjeverdens fattige under den globaliserede kapitalisme, oprindelige folk og farvede i racistiske samfund, kvinder i mandschauvinistiske kulturer, illegale immigranter m.fl.. -/- I Enrique Dussels frigørelsesfilosofi skal etik skal derfor ikke blot diskutere formelle principper, men hele tiden medtænke afhjælpelse af materiel lidelse. Politik kan tilsvarende ikke blot understrege demokratiske principper og menneskerettigheder, men må også indeholde en kritik af selve det kapitalistiske økonomiske system, ligesom der skal være en strategi tilforbedring af kårene for de underprivilegerede. Og i en sådan strategi er staten det vigtigste bolværk mod de transnationale selskabers udbytning af verdensressourcer. -/- Med dette bevidst marginale perspektiv kan Dussel desuden vise, at der i vores almindelige kulturarv og filosofi er begreber og tankegange, der bidrager til at tilsløre den herskende globale ulighed. Over for den udbredte opfattelse af historien som en udvikling fra det traditionelle samfund til moderniteten, viser Dussel, at vores modernitet modsvares af underudvikling og globaludbytning, og at dette ikke er et enestående fænomen. Tidligere har f.eks. Spanien udviklet en meget rig og forfinet højkultur med individuel refleksivitet i sit centrum, der kun var mulig ved at udpine den daværende globale periferi, altså indianerne i på det amerikanske kontinent. -/- Dussels fremhævelse af det marginale perspektiv, hans kompromisløse stillingtagen til fordel for den svage part i ethvert menneskeligt forhold og hans stringent logiske ideologikritik har vakt respekt blandt filosoffer ogintellektuelle over hele kloden. Med denne antologi præsenteres Dussels filosofi for første gang for et dansk publikum. -/- Enrique Dussel (f. 1934), født i Argentina og videreudannet i Spanien, Frankrig, Tyskland og Israel. Doktor fra Universidad Complutense i Madrid og Sorbonne iParis. Siden 1975 professor i etik og politisk filosofi på Universidad Autónoma Metropolitana Iztapalapa og fra 1976 også på Universidad Nacional Autónoma de México, begge i Mexico by. Blandt hans vigtigste værker er Ética de la liberación [Frigørelsesetikken], der er kommet i fem udgaver siden 1998. Flere af hans øvrige værker er oversat til engelsk, tysk og fransk, universiteter over hele verden har udnævnt ham til æresdoktor, og han er hovedtaler på den filosofiske verdenskongres i Korea i 2008. (Bogens bagside tekst - udvidet version). (shrink)

The problem of value pluralism permeates modern political philosophy. Its presence can be felt even when it is not explicitly the central topic under investigation. Political thinkers such as Max Weber, Isaiah Berlin and Stuart Hampshire derive pessimistic, sometimes tragic, conclusions from their reflections upon pluralism."--Page 4 of cover.

Political philosophers tend to think that Rousseau is significant because his contractarianism anticipates Kant. However, reading Rousseau in this way requires us to ignore his frequent and emphatic appeals to the role of happiness as collective flourishing in establishing the rational authority of justice. I offer a reading of Rousseau’s political theory which accounts for this eudaimonistic aspect of his thought. I argue that for Rousseau, as for Kant, obligations are structured by the autonomous willing of agents who bind themselves (...) by the norms of reason alone. But unlike Kant, Rousseau thinks that such formal considerations of rational autonomy provide necessary but not sufficient reasons for fulfilling our duties to one another. This is because the ultimate reason for valuing individual autonomy is that it enables the flourishing of individuals insofar as they are members of a just political community. (shrink)

I denne boken utforsker forfatter Andreas H. Hvidsten idéene som ligger til grunn for moderne politikk i Vesten, og hvordan dette har påvirket organiseringen av det norske samfunnet. Hvidsten viser hvordan politiske meningsmotsetninger og historiske omstendigheter fikk ideer til å gro og utvikle seg, og han tar leseren gjennom periodene fra etableringen av eneveldige monarkier til hvordan folkestyret brukes til vern i en verden stadig mer truet av miljøødeleggelse og klimautfordringer. Boken kan benyttes av studenter og andre interesserte til refleksjon (...) rundt idégrunnlaget som er med på å forme politikken for dagens samfunn, og hvordan finner sin menneskenes plass i det. Omtalen er utarbeidet av BS. (shrink)

I denne artikel argumenteres der for, at døden i Phaidon primært skal forstås metaforisk, som sjælens adskillelse fra kroppen i den rene tænkning. Artiklens hovedtese er, at de fire argumenter for sjælens udødelighed, der findes i dialogen, skal læses som en fremadskridende afklaring af, hvilken væremåde sjælen har, når den isolerer sig fra kroppen, snarere end at læses bogstaveligt som beviser for, at sjælen er udødelig. Tillige argumenteres der for, at den såkaldt anden sejlads – Sokrates’ beskrivelse af, hvorledes han (...) for at forstå virkeligheden søgte tilflugt i argumenter og ideer snarere end i sanserne – skal forstås som et forsvar for en bestemt opfattelse af menneskelig frihed. Når Sokrates indfører ideerne som årsager i løbet af Phaidon, skal dette først og fremmest ses som en forklaring på, hvordan den rene tænkning kan erkende virkeligheden og derigennem kontrollere vores umiddelbare tilbøjeligheder. Det er mulighedsbetingelsen for menneskelig frihed som Platons Sokrates forstår den. Frihed skal da primært forstås som mulighed, nemlig mulighed til at handle i overensstemmelse med det, den fornuftsbestemte indsigt tilsiger en, at man skal gøre, uden hensyntagen til umiddelbare, kropsligt bestemte tilbøjeligheder, herunder tilbøjeligheden til selvopretholdelse for enhver pris. Den foreslåede læsning peger dermed på en politisk dimension af Phaidon, der ofte overses som følge af, at argumenterne for sjælens udødelighed tages for bogstaveligt. (shrink)

Based on a dataset of more than 5,000 contentious collective actions from 1700-2000, this paper examines the relation between popular protest and democratization of the Danish political system. The first wave of protests began in the 1830s and culminated in 1848 with the fall of absolutism and the transition to constitutional monarchy. The next protest wave from 1885 to 1887 arose from the so-called ‘constitutional struggle’ and mobilized hundreds of thousands of ordinary Danes, and contributed to the parliamentarization and nationalization (...) of the political system. The third wave unfolded around the end of World War II, while the hitherto last wave of popular struggle erupted in 1968 with the youth rebellion. The analysis show that ‘democracy’ was the central issue of contention in all four of these protest waves, and support the main thesis that periods of intense interaction between popular protest and the state have had a decisive formative influence on the genesis and further development of Danish democracy. (shrink)

This article is a translation of Eine politische Verfassung für die pluralistische Weltgesellschaf which is published in Zwischen Naturalismus und Religion: philosophische Aufsäze (2005). The article deals with the project of forming a cosmopolitan order and a harmonization of national policies by agreeing upon and implementing shared global politics which require an intergovernmental coordination. This project has its origin from Hobbes and Kant, and Habermas discuss Kant"s concept of a world republic and a constitution which apply to all the citizens (...) in the world. Habermas argues that the Kantian project must be understood in the international political situation today, and that we have to substitute the traditional and Kantian cosmopolitan ideal of a world republic by the project of a "constitutionalizationâ€? of international law. Habermas suggest that the world community need a political constitution for an emerging world society which allows for global governance without a global government. This solution Habermas denotes as a global extension of domestic politics. A presupposition for this argument is that it has been a shift that has taken place from the former national to the present post-national constellation. In order to realize this international coordination and transnational harmonization, the national states has to perceive themselves as members of an international community and to act accordingly. Such an arrangement requires first a change in the conception of state-sovereignty. Then citizens will enjoy, in addition to their national citizenship, the status of world-citizens. (shrink)

Chantal Mouffe har altid sat spørgsmålet om sociale bevægelser i relation til spørgsmålet om demokratisering. Hendes ideer om agonistisk og radikalt demokrati har fået gennemslag i den europæiske samfundsmæssige debat, men i den sammenhæng glemmer man måske, at hun først og fremmest er engageret i en radikalisering af det liberale demokrati. I hendes nuancerede debatstil kan de mange begreber, nogle af hvilke hun selv er ophavet til, godt få læseren til at fokusere på enkelte træer, som for eksempel netop agonistisk (...) og radikalt demokrati. Dermed kan selve skoven, det liberale demokrati og dets udvikling, forsvinde ud af fokus. Det gør det imidlertid ikke i dette interview, der fandt sted i hendes hjem i Hampstead, Nordlondon, primo 2012, omtrent samtidig med, at hendes seneste bog Agonistics blev afsluttet. (shrink)

Om virksomhedsetik som politisk diskurs - En kritisk undersøgelse.

Filosofía antigua -- Filosofía medieval : heavy metal y religión -- Filosofía moderna y contemporánea.

With particular focus on Danish artists Henry Heerup (1907-1993), Carl-Henning Pedersen (1913-2007) and Asger Jorn (1914-1973), this article illustrates how spontaneous-abstract artists in World War II-era Denmark helped to perpetuate an idealized image of the Middle Ages as a homogeneous and unspoiled social order. It is argued that these artists took medieval culture to represent an uninhibited, irrational art, which they believed had somehow remained unsullied and beyond the exploitation of modern society’s political and capitalist powers. It is further demonstrated (...) that these artists’ idealizations tended to project onto the Middle Ages certain ideas about collectivization and the potentials of institutional critique; these commentaries resonated deeply with the volatile war and post-war political climate of their own times as well and had a clear lineage in earlier movements such as Gothic Revival, Arts and Crafts, Art Nouveau and Symbolism. This article thus posits that the medievalism in and of Danish spontaneous-abstract art can no longer be seen as independent of and unrelated to the medievalisms of the eighteenth and nineteenth centuries. (shrink)

THE STRUGGLE FOR THE WORKERS - POLITICAL CONCEPTUALIZATIONS OF 'THE WORKER', 1750-2015Although ‘the worker’ has been one of the key concepts in political language since the second half of the 19th century only few studies have been made of the historical shifts in its definition and semantic demarcation. Inspired by present day semantic shifts in the meaning and use of ‘the worker’ in Danish political debate, this article examines the long history of the politicization of the concept. With inspiration from (...) Reinhart Kosellecks Begrieffsgeschichte, the article analyzes how ‘the worker’ functions as both an indicator of and a factor in the creation of ‘the modern’. From being a concept used purely as a descriptive category for the wageworker in manual production in the pre-1790-era it changes into a category defining the workers as a social group with a revolutionary potential. The article argues that the concept plays a key role in political parties’ different strategies of mobilization and legitimization, and that since the 1970s a definitive change can be identified. A change that embodies what Francois Hartog has described as a transition from the future-oriented to the presentist regime. (shrink)

Når politikere truer kontanthjælpsmodtagere, flygtninge forvises til teltlejre, og vi skal assimileres til bestemt dansk kultur, er det den samme voldelige struktur, der reproduceres, når forældre begår vold mod børn. Psykoanalysen forklarer sammenhængen mellem institutionel vold og vold i relationer.

La filosofía, la ciencia, y el desarrollo económico, por F. Salmerón.--Matemáticas puras y aplicadas, por J. Adem.