Bogen er et forsøg på at besvare spørgsmål om kunst til mennesker, som elsker kunst på alle mulige måder. Bogen er dedikeret til dem, som investerer deres kraft og tid inden for musik, litteratur, film, teater m.m. med et ønske om at støtte kunstelskerne. Bogens titel "Breve til Andrej" er derfor tilegnetR til én af de største russiske kunstnere Andrej Tarkovskij.

We show that o = k++ is necessary for ¬SCH. Together with previous results it provides the exact strenght of ¬SCH.

The reduction of the lambda calculus to the theory of combinators in [Sch¨ onfinkel, 1924] applies to positive implicational logic, i.e. to the typed lambda calculus, where the types are built up from atomic types by means of the operation A −→ B, to show that the lambda operator can be eliminated in favor of combinators K and S of each type A −→ (B −→ A) and (A −→ (B −→ C)) −→ ((A −→ B) −→ (A −→ C)), (...) respectively.1 I will extend that result to the case in which the types are built up by means of the general function type ∀x : A.B(x) as well as the disjoint union type ∃x : A.B(x)– essentially to the theory of [Howard, 1980]. To extend the treatment of −→ to ∀ we shall need a generalized form of the combinators K and S, and to deal with ∃ we will need to introduce a new form of the combinator S.. (shrink)

Zusammenfassung Ausgehend von modernen religionswissenschaftlichen Diskussionen um ‚religi⃶se Bildung‘ wird im Artikel der Frage nach Medien religi⃶ser Bildung im philosophischen Heidentum der Sp⃤tantike nachgegangen: inwiefern k⃶nnen die zwei neuplatonischen Pythagorasviten als Instrumente religi⃶ser Bildung in einer Zeit verst⃤rkter Konfrontation mit dem Christentum gelesen werden? Die Ergebnisse zeigen die Vielfalt und Individualit⃤t der neuplatonischen Szene auf, die als einer der sch⃤rfer konturierten Bereiche paganer Religiosit⃤t gelten kann: während Porphyrios Pythagoras in seiner Philosophiegeschichte lediglich als einen Philosophen der Vergangenheit festh⃤lt, benutzt ihn (...) Iamblich zur Konkretisierung und Kommunikation einer Lebensform, welche philosophische Bet⃤tigung und traditionelle religi⃶se Praxis miteinander verbindet. (shrink)

Jeg diskuterer i denne artikel en række principielle spørgsmål angående det der kaldes «religionens genkomst» i det moderne demokrati. Mit hovedeksempel er den såkaldte «Muhammed-krise», som stadigvæk debatte­res med stor intensitet i nationale og internationale sammenhænge. De tre hovedspørg­smål lyder: Hvilken plads kan religiøse synspunkter og ytringer gøre krav på i den demokratiske offentlighed? Kan vi indholdsmæssigt fastsætte grænsen for religiøs blasfemi ved lov eller står den til løbende demokratisk debat? I hvilken grad kan reli­giøse minoritetsgrupper kræve anerkendelse fra – (...) og beskyttelse mod – majoritetskultu­ren i moderne, liberale demokratier? Til det første spørgsmål svarer jeg med Jürgen Habermas at religiøse grupper bør forsøge at oversætte deres holdninger til ikke-religiøse argumenter, samtidig med at denne oversættelse af forskellige årsager ikke kan fremtvin­ges retsligt eller afkræves som betingelse for demokratisk deltagelse. Mht. til det andet spørgsmål argumenterer jeg – igen med Habermas – for, at den konkrete anvendelse af abstrakte retsprincipper som ytringsfrihed og religionsfrihed kræver åben, demokratisk debat med bred deltagelse for athave legitimitet. Resultatet af denne debat kan godtvære et strengt syn på, hvad der tæller som blasfemisk, men muligheden for at kritisere dette syn – eller for generel religionskritik – kan ikke undertrykkesuden at gå kompromis med det liberale demokratis grundprincipper. Som svar på det tredje spørgsmål, og som et kritisk supplement til Habermas, fremfører jeg med Axel Honneth, at samfundsmæssig integration ikke skabes af demokratiske debatter alene. Der kræves også en vis før-dis­kursiv atmosfære af solidaritet: Religiøse minoritetsgrupper kan ganske vist ikke kræve juridisk beskyttelse af religiøse følelser, men de kan påpege «asymmetriske anerkendel­sesforhold», f.eks. ensidigt negative fremstillinger i medierne, som forringer deres mulighed for at bidrage til samfundet som anerkendte og anerkendende medborgere. (shrink)

After proving, in a purely categorial way, that the inclusion functor |$\textrm {In}_{\textbf {Alg}(\varSigma )}$| from |$\textbf {Alg}(\varSigma )$|⁠, the category of many-sorted |$\varSigma $|-algebras, to |$\textbf {PAlg}(\varSigma )$|⁠, the category of many-sorted partial |$\varSigma $|-algebras, has a left adjoint |$\textbf {F}_{\varSigma }$|⁠, the (absolutely) free completion functor, we recall, in connection with the functor |$\textbf {F}_{\varSigma }$|⁠, the generalized recursion theorem of Schmidt, which we will also call the Schmidt construction. Next, we define a category |$\textbf {Cmpl}(\varSigma )$|⁠, of (...) |$\varSigma $|-completions, and prove that |$\textbf {F}_{\varSigma }$|⁠, labelled with its domain category and the unit of the adjunction of which it is a part, is a weakly initial object in it. Following this, we associate to an ordered pair |$(\boldsymbol {\alpha },f)$|⁠, where |$\boldsymbol {\alpha }=(K,\gamma,\alpha )$| is a morphism of |$\varSigma $|-completions from |${{\mathscr {F}}}=(\textbf {C},F,\eta )$| to |$\mathscr {G}= (\textbf {D},G,\rho )$| and |$f$| a homomorphism of |$\textbf {D}$| from the partial |$\varSigma $|-algebra |$\textbf {A}$| to the partial |$\varSigma $|-algebra |$\textbf {B}$|⁠, a homomorphism |$\varUpsilon ^{\mathscr {G},0}_{\boldsymbol {\alpha }}(f)\colon \textbf {Sch}_{\boldsymbol {\alpha }}(f)\longrightarrow \textbf {B}$|⁠. We then prove that there exists an endofunctor, |$\varUpsilon ^{\mathscr {G},0}_{\boldsymbol {\alpha }}$|⁠, of |$\textbf {Mor}_{\textrm {tw}}(\textbf {D})$|⁠, the twisted morphism category of |$\textbf {D}$|⁠, thus showing the naturalness of the previous construction. Afterwards, we prove that, for every |$\varSigma $|-completion |$\mathscr {G}=(\textbf {D},G,\rho )$|⁠, there exists a functor |$\varUpsilon ^{\mathscr {G}}$| from the comma category |$(\textbf {Cmpl}(\varSigma )\!\downarrow \!\mathscr {G})$| to |$\textbf {End}(\textbf {Mor}_{\textrm {tw}}(\textbf {D}))$|⁠, the category of endofunctors of |$\textbf {Mor}_{\textrm {tw}}(\textbf {D})$|⁠, such that |$\varUpsilon ^{\mathscr {G},0}$|⁠, the object mapping of |$\varUpsilon ^{\mathscr {G}}$|⁠, sends a morphism of |$\varSigma $|-completion of |$\textbf {Cmpl}(\varSigma )$| with codomain |$\mathscr {G}$|⁠, to the endofunctor |$\varUpsilon ^{\mathscr {G},0}_{\boldsymbol {\alpha }}$|⁠. (shrink)

Für Ernst Schütte zum 65. Geburtstag, von G.-A. Zinn.--Zur Konzeption der Festschrift für Ernst Schütte, von H. Hamm-Brücher.--Autonomie und Autorität des Menschen, ein Gesprach.--Vernunft und Selbsterhaltung, von M. Horkheimer.--Resignation, von T. W. Adorno.--Die Grenzen psychologischer Forschung, von A. Mitscherlich.--Empfehlungen zur techokratischen Hochschulreform, von J. Habermas.--Quantitative überlegungen zum tertiären Bildungsbereich, H. Leussink.--Bemerkungen zur Didaktik ais einer offenen Strukturtheorie des Lehrens und Lernens, von G. Hausmann.--Erziehungswissenschaft, von W. Klafki.--Der pädagogische Fortschritt und die pädagogische Forschung, von W. Schultze.--Ideologisches und Unidelogisches in der Bildungsreformsdiskussion, (...) von C.-H. Evers.--Leistung und Glück, von H. W. Nicklas.--Schulversuche und Bildungsplanung, von G. Preissler.--Das pädagogische Elternrecht im sozialen Rechsstaat, von E. Stein.--Kreatives. (shrink)

Study of rationalism in Urdu literature.

On Sikh ethics; includes brief biographies of Sikh religious leaders.