We show that o = k++ is necessary for ¬SCH. Together with previous results it provides the exact strenght of ¬SCH.

The reduction of the lambda calculus to the theory of combinators in [Sch¨ onfinkel, 1924] applies to positive implicational logic, i.e. to the typed lambda calculus, where the types are built up from atomic types by means of the operation A −→ B, to show that the lambda operator can be eliminated in favor of combinators K and S of each type A −→ (B −→ A) and (A −→ (B −→ C)) −→ ((A −→ B) −→ (A −→ C)), (...) respectively.1 I will extend that result to the case in which the types are built up by means of the general function type ∀x : A.B(x) as well as the disjoint union type ∃x : A.B(x)– essentially to the theory of [Howard, 1980]. To extend the treatment of −→ to ∀ we shall need a generalized form of the combinators K and S, and to deal with ∃ we will need to introduce a new form of the combinator S.. (shrink)

Jeg diskuterer i denne artikel en række principielle spørgsmål angående det der kaldes «religionens genkomst» i det moderne demokrati. Mit hovedeksempel er den såkaldte «Muhammed-krise», som stadigvæk debatte­res med stor intensitet i nationale og internationale sammenhænge. De tre hovedspørg­smål lyder: Hvilken plads kan religiøse synspunkter og ytringer gøre krav på i den demokratiske offentlighed? Kan vi indholdsmæssigt fastsætte grænsen for religiøs blasfemi ved lov eller står den til løbende demokratisk debat? I hvilken grad kan reli­giøse minoritetsgrupper kræve anerkendelse fra – (...) og beskyttelse mod – majoritetskultu­ren i moderne, liberale demokratier? Til det første spørgsmål svarer jeg med Jürgen Habermas at religiøse grupper bør forsøge at oversætte deres holdninger til ikke-religiøse argumenter, samtidig med at denne oversættelse af forskellige årsager ikke kan fremtvin­ges retsligt eller afkræves som betingelse for demokratisk deltagelse. Mht. til det andet spørgsmål argumenterer jeg – igen med Habermas – for, at den konkrete anvendelse af abstrakte retsprincipper som ytringsfrihed og religionsfrihed kræver åben, demokratisk debat med bred deltagelse for athave legitimitet. Resultatet af denne debat kan godtvære et strengt syn på, hvad der tæller som blasfemisk, men muligheden for at kritisere dette syn – eller for generel religionskritik – kan ikke undertrykkesuden at gå kompromis med det liberale demokratis grundprincipper. Som svar på det tredje spørgsmål, og som et kritisk supplement til Habermas, fremfører jeg med Axel Honneth, at samfundsmæssig integration ikke skabes af demokratiske debatter alene. Der kræves også en vis før-dis­kursiv atmosfære af solidaritet: Religiøse minoritetsgrupper kan ganske vist ikke kræve juridisk beskyttelse af religiøse følelser, men de kan påpege «asymmetriske anerkendel­sesforhold», f.eks. ensidigt negative fremstillinger i medierne, som forringer deres mulighed for at bidrage til samfundet som anerkendte og anerkendende medborgere. (shrink)

Zusammenfassung Ausgehend von modernen religionswissenschaftlichen Diskussionen um ‚religi⃶se Bildung‘ wird im Artikel der Frage nach Medien religi⃶ser Bildung im philosophischen Heidentum der Sp⃤tantike nachgegangen: inwiefern k⃶nnen die zwei neuplatonischen Pythagorasviten als Instrumente religi⃶ser Bildung in einer Zeit verst⃤rkter Konfrontation mit dem Christentum gelesen werden? Die Ergebnisse zeigen die Vielfalt und Individualit⃤t der neuplatonischen Szene auf, die als einer der sch⃤rfer konturierten Bereiche paganer Religiosit⃤t gelten kann: während Porphyrios Pythagoras in seiner Philosophiegeschichte lediglich als einen Philosophen der Vergangenheit festh⃤lt, benutzt ihn (...) Iamblich zur Konkretisierung und Kommunikation einer Lebensform, welche philosophische Bet⃤tigung und traditionelle religi⃶se Praxis miteinander verbindet. (shrink)

Festschrift volume to K. Ramakrishna Rao, Indian psychologist, philosopher and educationist; contributed articles.

This paper defends what the philosopher Merleau Ponty coins ‘the imaginary texture of the real’. It is suggested that the imagination is at work in the everyday world which we perceive, the world as it is for us. In defending this view a concept of the imagination is invoked which has both similarities with and differences from, our everyday notion. The everyday notion contrasts the imaginary and the real. The imaginary is tied to the fictional or the illusory. Here it (...) will be suggested, following both Kant and Strawson, that there is a more fundamental working of the imagination, present in both perception and the constructions of fictions. What Kant and Strawson failed to make clear, however, was that the workings of the imagination within the perceived world, gives that world, an affective logic. The domain of affect is that of emotions, feelings and desire, and to claim such an affective logic in the world we experience, is to point out that it has salience and significance for us. Such salience suggests and demands the desiring and sometimes fearful responses we make to it; the shape of the perceived world echoed in the shapes our bodies take within it. (shrink)

This paper considers the relevance of the Duhem-Quine thesis in economics. In the introductory discussion which follows, the meaning of the thesis and a brief history of its development are detailed. The purpose of the paper is to discuss the effects of the thesis in four specific and diverse theories in economics, and to illustrate the dependence of testing the theories on a set of auxiliary hypotheses. A general taxonomy of auxiliary hypotheses is provided to demonstrate the confounding of auxiliary (...) hypotheses with the testing of economic theory. (shrink)