Abstract

On tâche d'éclairer quelques points de la réflexion kierkegaardienne sur le langage. Partant du constat que le langage de la philosophie moderne est un langage épuisé qui, ne transmettant plus que du concept, rend impossible l'apparition en son sein de la subjectivité, Kierkegaard envisage la possibilité d'une nouvelle langue. La complexité du dispositif littéraire ainsi que la littéralité elle-même de ce discours pourraient constituer le lieu de ce nouveau langage. Det er min hensigt at belyse nogle punkter i Kierkegaards overvejelse omkring sporget. Efter at have fastlsået at den moderne filosofis sprog er et udtomt sprog, som ikke loengere overbringer andet end begrebet, og at det derfor bliver umuligt for subjektiviteten at komme til syne ved hjoelp af dette, overvejer Kierkegaard mulgiheden at skabbe et nyt sprog. Den indviklede litteroer anordning og det litteroer voesen selv kunne da blive det sted hvor dette nye sprog bliver til.